LINDEGAARDEN
Projektet er udarbejdet og udført i 2020, i perioden hvor Torben og Tino arbejdede for Lys&Farve.
Lindegaarden beliggende i Kongens Lyngby er fra slutningen af 1700-tallet og blev i 2013 købt af en lokal kulturforening fra Lyngby-Taarbæk Kommune for en flad 10'er mod at gården blev renoveret.
Gården er blevet kalket med en lys okker farve fra jurakalk.
Først er væggene blevet renset, derefter er der blevet forvandet med kalkvand, hvorefter der er krydskalket med sandkalk. Herefter har væggene fået endnu engang kalkvand før der er blevet krydskalket med kalkmælk, inden de slutteligt har fået endnu en gang kalkvand.
Soklen er blevet opmalet med en grå kalkmælk.
Jern er blevet afrenset og grundet med jernmønje, hvorefter det er blevet opmalet med grafital.
På nordsiden har der været opmalet 20 felter med kalkprøver som lokale beboere har kunnet bruge som inspiration. Disse er blevet nænsomt afrenset.
Slutteligt er gårdens navn blevet malet over porten med sort tonet kalkvand.
Skrifttypen er identisk med det der historisk har været.
Projektet blev udført på tre uger.